Vi har et bredt udvalg af kister hos Strøm Begravelser, så det passer til enhver personlighed og ethvert budget. Her er det muligt at vælge kister af egetræ, fyrretræ samt naturkister, og så er der også mulighed for at vælge bæredygtige løsninger hos os. Derudover kan man tilvælge religiøse symboler, og så kan kisten samtidig pyntes med blomster og beskeder, der kan hjælpe med at gøre afskeden mere personlig.
Når du vælger en kiste på vegne af afdøde, kan det virke overvældende og det er nemt at komme til at overtænke valget, men vi stiller gerne vores egen ekspertise til rådighed, og vejleder dig igennem det.
Urner
Ønsker afdøde at blive begravet ved urne eller askespredning, har vi også flere forskellige muligheder at vælge mellem. Det er klart, at der er forskel på om urnen skal nedsænkes i jorden på kirkegården, på en skovgravplads, placeres i en urnevæg eller spredes over havet, og derfor har vi urner til enhver cerimoni.
Det er både muligt at vælge mellem de mange farver, materialer og visuelle udtryk. Her er nogle urner, såsom askerørene, fremstillet specielt til at være praktiske i forbindelse med askespredning, hvor andre er udviklet til at blive nedbrudt i jorden.
Du er velkommen til at ringe og forhøre dig nærmere, eller besøge vores forretning i Vejgaard eller Dronninglund.
Blomster
Strøm Begravelser samarbejder med Rokoko Blomster, som har mulighed for at lave kistepynt, kranse, buketter, samt pynt til kirken. Vores samarbejde inkluderer også muligheden for selv at medbringe blomster, enten fra afdødes egen have eller fra familiens have.
Måske havde afdøde en yndlingsblomst, som skal være centrum ved højtideligheden, så skal du blot informere os eller blomsterforhandleren om dette. Vi vil gøre vores absolut bedste for at udføre højtideligheden så respektfuldt som muligt, så begravelsen eller bisættelsen finder sted i afdødes ære.
Gravsten
Når afdødes gravsten skal designes og graveres, samarbejder vi med Danske Stenhuggerier og Stenhuggeren i Dronninglund. De kan lave en smuk repræsentation af afdødes person i den gravsten, der skal placeres på graven. Deres udvalg omfatter firkantede, runde og hjerteformede gravstene, såvel som kreative gravstene, der har udskårne roser eller lignende på.
Har afdøde et yndlingscitat eller et lille digt nært, kan stenhuggeren hjælpe med at artikulere dette under navnet, fødselsdatoen og dødsdatoen. Det er også muligt at gøre gravstenen personlig ved at tilføje en hilsen fra familien, som “Vi savner dig” eller “Et kærligt farvel”. Stenhuggeren udarbejder gang på gang flotte resultater, der ærer afdøde og pynter på de gravsteder, som stenen placeres på.
Til børn
Her ser du et udvalg af vores produkter til børn; kister til jordbegravelse såvel som urner med søde motiver til bisættelse.
De smukke, små kister kommer i et yndigt og enkelt design, og de fås i størrelserne: cm. 55, 60, 70, 80, 90, 100, 120, 140, 160, 180, og kan fås i hvid, lyserød eller lyseblå. Ligeledes har vi også en yndig barnekiste i bambus til rådighed.
Ønsker du vejledning herom, er du hjerteligt velkommen til at ringe til os. Vi kommer også gerne hjem til dig.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.OkNejPrivatlivspolitik